HJØRRING: Statoil-skiltene ved tanken på Frederikshavnsvej i Hjørring er nu skiftet ud med nye Circle K-skilte.
Butikschef Flemming Nielsen glæder sig over ændringen. Det er nemlig udtryk for, at tanken er sikret lang levetid.
Tanken overgik til Circle K for et par år siden.
- Men Circle K købte også nogle Shell-stationer, og vores tank på Frederikshavnsvej blev sat på standby med hensyn til skiltningen, indtil der var overblik over behovet og tankenes placeringer i forhold til hinanden.
- Vi har været Circle K de seneste år, men det har kunderne kun set inde i butikken og på vores tøj. Nu er det også lykkes os at få skiltene skiftet til Circle K.
Flemming Nielsen har været i Statoil i næsten 20 år.
- Jeg startede i Bispensgade i Hjørring, og kom herefter til tanke på Frederikshavnsvej. Tanken på Frederikshavnsvej har en rigtig god placering på den bedste indfaldsvej til Hjørring.
Uggerhøj Biler ejer grunden på Frederikshavnsvej, hvor Circle K er placeret.

Nye skilte - samme tank

Flemming Nielsen glæder sig over, at Circle K-skiltene nu er på plads

22. april 2018 kl. 18.21
Opdateret 23. april 2018 kl. 15.58
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste