Nye flygtninge budt velkommen

19. december 2017 kl. 18.47

For anden gang holdt Hjørring Kommune en integrationsdag, hvor man hilser på især nye borgere fra andre lande.

Det er også dagen, hvor sprogskolen giver eleverne deres eksamensbeviser for beståede danskprøver, så i alt en stor dag for mange.

Mandagens hovedtaler var Mehrsad Sadjadi, som er flygtning fra Iran, som siden er uddannet lærer i Hjørring, underviser på Lundergaard Skolen, er næstformand for integrationsrådet og nu nyvalgt byrådsmedlem for Socialdemokratiet.

Hans vej til Danmark gik godt nok over Schweiz, hvor han boede, indtil han mødte en dansk kvinde, og så gik turen ellers til Hjørring, hvor han har boet siden 1993.

Mehrsad er den gode historie om integration, og gode historier har det i sig, at de ikke kan genfortælles tit nok.

Hans tale til de nye borgere handlede især om det, som man selv kan gøre og er herre over.

- Det handler om at finde sine egne ressourcer frem og få en forståelse af det danske samfund, den danske kultur og det værdigrundlag, som Danmark er bygget på, sagde det nyvalgt byrådsmedlem.

Han manede også nogle spøgelser i jorden, når det kom til svinekød, alkohol og andet.

Respekter de her mennesker og deres værdiggrundlag, uden at glemme jeres eget, var budskabet.

- Jeg er muslim, men jeg underviser i kristendom, for jeg er meget interesseret i religion, sag Mehrsad Sadjadi, som manende endnu et spøgelse i jorden.

Både borgmester Arne Boelt og formand for integrationsrådet, byrådsmedlem Peter Duetoft, opfordrede de ny borgere i at deltage aktivt Danmarks maskinrum - forenings- og kulturlivet.

Mehrsad Sadjadi fortalte, at hans indgang til Danmark i høj grad var hans interesse for at spille volleyball.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste