Nye bolde til Hjørring AIK Frems Small Stars
Det vakte glæde hos de små fodboldspillere, for de måtte endda få boldene med hjem
De små fodboldspillere fra Hjørring AIK Frem elsker at spille fodbold, og nu har de fået helt nye, som de kan bruge til deres træning.
– Vi er blandt de foreninger, der er heldige, at vi har nogle gode sponsorer på sidelinjen, fortæller Kim Christensen.
Sidste søndag var Peter Tejsner fra OK forbi med fodbolde til spillerne fra U6.
Det vakte glæde hos de små fodboldspillere, for de måtte endda få boldene med hjem, fortæller Kim Christensen.
Hjørring AIK Frems U6-hold “Small Stars” er et hold bestående af børn fra årgang 2018-2021.
– Vi træner søndage i Muldbjergskolens idrætssale, hvor det er muligt at skabe et hyggeligt og ikke mindst sjovt træningsmiljø for børnene. Her er der fokus på tryghed, fællesskab og ikke mindst leg med den runde kugle, siger Kim Christensen.
Der også plads til flere, og alle børn i aldersgruppen er velkommen til at komme og være med.
Næste træning er søndag 18. februar klokken 10.00-11.00 i Muldbjergskolens idrætssale.
Tilmelding er ikke nødvendig.