Nu er der mulighed for at komme med på en tur, hvor skovfoged og naturvejleder fortæller om skovrejsning. På billedet ses naturstyrelsens plantemaskine på arbejde i slutningen af maj. Privatfoto
Ny skov i Hjørring
I Højene i Hjørrings nordlige ende ved Vellingshøjvej, er der plantet 70 hektar ny bynær skov.
Ligeledes er der gravet søer og anlagt publikumsfaciliteter.
På en vandretur lørdag 28. oktober med start klokken 14, fortælles der om status for plantningen og om valget af træarter. Turen går forbi golfbanen og videre til Vindstrup bjerg. Der vil være et særligt fokus på naturen i området og på hvordan den kan udvikles. Det er skovfoged Helene Overby fra Naturstyrelsen og naturvejleder Jakob Kofoed der arrangerer turen.
Alle er velkommen og startsted er parkeringspladsen ved Højene Skole.