Billede beskrivelse

Ny pump sump ved stationen i Løkken

28. oktober 2020 kl. 08.00

Hjørring Vandselskab arbejder løbende med vedligeholdelse af kloakanlæggene. Blandt andet fik man for nyligt udskiftet en såkaldt pump sump ved pumpestationen på Toldbodvej i Løkken. En pump sump tjener til at samle vand og derefter pumpe det videre.

- Vores opgave er, at holde kloakvandet, der hvor det hører hjemme, fastslår driftslederen for vedligehold ved Hjørring Vandselskab Arne Larsen.

- Derfor udskifter og renoverer vi løbende 5-6 pumpestationer årligt. Denne gang var det ved pumpestationen på Toldbodvej. Den gamle pump sump var fra 1955, så den må nok siges at være udtjent. Pumperne inde på pumpestationen blev udskiftet i 2015, forklarer han.

Den store pump sump på billedet blev sat lodret ned i jorden, og her tilkobles rør fra byens kloakledninger. Pumperne inde i huset sørger for, at kloakvandet bliver sendt videre til rensningsanlægget i Nr. Lyngby.

Og sådan kommer vi altså nemt og bekvemt af med alt det, vi hver dag lukker ud fra afløb og toilet.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste