Ny kurs udstikkes for FiskeriLAG Nord
Bestyrelsen for FiskeriLAG Nord har på bestyrelsesmøde den 7. september 2017 besluttet at ændre på mål og aktiviteter i foreningens udviklingsstrategi. Strategien bliver forelagt for foreningens medlemmer på ekstraordinær generalforsamling torsdag den 5. oktober 2017 kl. 19.00 i Fiskernes Hus på Løkken Strand, hvor der skal tages stilling til godkendelse af strategien.
FiskeriLAG Nords bestyrelse har etableret kontakt til FLAG på den svenske vestkyst og har i efteråret 2016 været på besøg på bl.a. Smögen Fiskeauktion umiddelbart efter, at denne var opkøbt af Stokholm og overgik til afholdelse af elektronisk auktion.
Bestyrelsen var endvidere på besøg i en nationalpark - en park i havet i den nordlige skærgård på vestkysten ud for Strömstadt - Resö; hvor fiskerierhvervet, lokale foreninger, borgere, lokale politikere og forskere i samarbejde løbende beslutter, hvilke mængder og arter der må fiskes efter i nationalparken. Et projekt der har skabt stort turistmæssig opmærksomhed og derved medført, at det lille lokalsamfund på halvøen har både butik, skole, vandrehjem og restaurant.
FiskeriLAG Nord har i august 2017 haft fornøjelsen af genbesøg af vores svenske FLAG bekendtskab!
Her var der besøg på både øst- og vestkysten for at se på fiskeri og naturskabte vilkår.
Bestyrelsen for FLAG Nord har i 2016 og 2017 tildelt støttemidler til i alt 7 erhvervsrettede projekter. Foreningens mål om forventede antal af bevarede jobs har for hele programperioden været på 20 jobs i alt; mens der allerede efter de 2 første år i aktivt virke er opnået 16 bevarede jobs.
Der har endvidere været fastlagte mål om at opnå 10 nye jobs som følge af projektstøtte i hele programperioden (2014-2020), mens dette tal allerede nu er nået op på 50 nye jobs!
Det er formand, Svend Bjørnagers klare overbevisning, at årsagen til foreningens succes skal ses i lyset af, at der er tale om en aktiv og arbejdsom bestyrelse med kontakter og kompetencer bredt fordelt ud i fiskeriet og i de øvrige maritime erhverv - og en bestyrelse, der ønsker at give tilsagn om støtte i en størrelsesorden, der virkelig gør en forskel for den enkelte virksomhed og det enkelte projekt.
Svend Bjørnager, der i kraft af at være formand i FLAG Nord, er endvidere udpeget medlem af koordinationsudvalget og overvågningsudvalget; der følger med i effekten af de EU midler og de nationale støttemidler, der tildeles de maritime erhverv og her arbejder foreningens formand for, at der fra centralt hold - både blandt embedsfolk såvel som blandt politikere kommer større fokus på fordelingen af EU’s midler til Fiskeriet i Danmark; idet opgørelsen over FLAG i Danmark klart viser, at der er langt flere borgere beskæftiget i fiskeri-relaterede erhverv i Hjørring og Frederikshavns kommuner; hvor FiskeriLAG Nord er hjemmehørende - end i de øvrige 14 kommuner der er omfattet af FLAG ordningen.
Svend Bjørnager forventer ikke, at det er muligt at påvirke fordelingen af midler i indeværende programperiode; men vil fortsætte sit arbejde for at FLAG midlerne i næste programperiode; bliver fordelt efter andre kriterier end de lige store puljer til hver kommune, som de fordeles i denne programperiode.
FiskeriLAG Nord har med de opnåede resultater på nuværende tidspunkt dokumenteret; at der er gode udviklingsmuligheder for de maritime erhverv i det nordligste Nordjylland og ser frem til yderligere 3 produktive år i foreningens virke.