Ny hotelejer har visioner: - Det skal ligne et gammeldags badehotel
Malene Bredvig, der overtog Hotel Strandlyst i Tornby 1. marts, har været i hotelbranchen i 30 år som konsulent. Hun er oprindeligt uddannet som tjener, men har primært arbejdet med rådgivning om hoteldrift og markedsføring.
- Da jeg i 2001 så en udsendelse om Hotel Strandby på TV, bestemte jeg mig for, at hvis jeg nogensinde fik muligheden for at komme i besiddelsen af dette skønne sted, så ville jeg slå til, siger Malene Bredvig.
Den mulighed opstod så, og nu er hun så ejer af hotellet. Den nye ejer gør meget ud af at bruge lokale leverandører og hygge om gæsterne, fortæller hun. De laver deres morgenmad med 80 procent økologiske varer.
Der er ti ansatte på Hotel Strandlyst, men Malene Bredvig har også en aftale med Teatercaféen i Hjørring, der kommer og laver mad med sit hold til fester på hoteller.
- Jeg bruger mange penge på restaurering i øjeblikket. Der er altid noget, der skal fornyes. Vi har fået farverigt tapeter op i restauranten, da det jo gerne skal ligne et gammeldags badehotel, siger hotelejeren.
Malene Bredvig kommer fra Skanderborg.