Ny flot terrasse føjet til Skummesalen i Vittrup
VITTRUP:Her i foråret har Skummesalen fået en ny flot terrasse, som kan anvendes af brugerne af samlingsstedet. Den nye terrasse blev finansieret af Hjørring Kommunes vedligeholdelsespulje og masser af frivilligt arbejde.
- Vi er rigtig glade for pengene fra Hjørring Kommune, så det er muligt at holde vores gamle mejeri i flot stand, udtaler formand for Skummesalen, Niels Mariegaard.
Terrassen blev netop færdiggjort i forbindelse med Skummesalens 10 års jubilæum, som blev fejret med stor fest her tidligere på året.