Ny bog: Sommerliv ved Vestkysten

Landliggeri, sommergæster og sommervillaer ved den jyske Vestkyst mellem Blokhus og Løkken i perioden fra 1900 til og med 2. Verdenskrig

19. december 2019 kl. 09.41

LØKKEN: Selskabet for Aalborgs Historie står for udgivelsen af Aalborgbogen. I år med temaet Sommerliv ved Vestkysten – Aalborgensiske landliggere fra Blokhus til Løkken 1900-1945.

Forfatter og historiker Simon Jacobsen har skrevet bogen og historikeren Bente Jensen har redigeret den.

Bogen er rigt illustreret med fotos og tegninger. Simon Jacobsen er fra Hjørring, men familien har fritidsbolig i Løkken og tilbringer megen tid der. Han fik ideen til bogen og har gjort et stort arbejde med at nedfælde de mange aalborgensiske familie- og sommerhushistorier fra vestkysten. Arkivar og historiker Bente Jensen fra Aalborg Stadsarkiv har skrevet historierne ind i en turisme- og byhistorisk sammenhæng.

Bogen handler om sommerliv ved Vestkysten, om landliggeri, sommergæster og sommervillaer ved den jyske Vestkyst mellem Blokhus og Løkken i perioden fra 1900 til og med 2. Verdenskrig. I perioden udgjorde kyststrækket fra Blokhus til Løkken et sommersamfund for et stort antal aalborgensere.

Der ud over er en beskrivelse af en række sommervillaer i Løkken, som blev bygget eller ejet af aalborgensere. Der er dog fokuseret mest på livet i sommerhusene og på stranden.

- Bogen er udgivet af Selskabet for Aalborgs Historie og udkommer som årets Aalborgbog i 2019. Den er på 120 sider, og kan erhverves hos boghandleren eller ved henvendelse til Selskabet for Aalborgs Historie, fortæller formanden for Selskabet for Aalborgs Historie, Jakob Ørnbjerg.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste