Ny banerekord i lokal golfklub: Jamie brændte banen af med bare 62 slag
Løkken Golfklub meddeler, at man har haft besøg af 2 spillere (far og søn) fra Søllerød Golfklub, som benyttede sig af klubbens Turistmatch som finder sted hver tirsdag formiddag i højsæsonen.
Og det blev en god dag for specielt for den 19-årige Jamie Tofte Nielsen.
Jamie slog i dag den 14 år gamle uofficielle banerekord, som var sat af Morten Kiil i 2007 og som lød på 64 slag. Jamie brændte banen af med 62 slag.
Jamie spiller i Søllerød Golfklub i et HCP på +3,6, det vil sige, at han her hos i LGK har et minus 4 slag i forhold til banens par.
Den unge spiller er pt. på College i Toledo USA, og nyder de hjemlige baner i ferien.
Løkken Golfklub har siden 2003 afholdt Turistmatch hver tirsdag hen over sommeren. Det starter kl. 9 og man kan bare møde op uden tilmelding.
- Det er generelt en velbesøgt match med op til 30 fremmødte på de bedste dage. Og vi kan se, at der er mange gengangere fra år til år, lyder det fra Løkken Golfklub.
- Nu har vi haft coronarestriktioner, som har gjort at vi ikke har set meget til, tyskere, svenskere og nordmænd. Det er dog så småt ved at vende.
- Danske spillere har til gengæld så rigelig fyldt pladserne op efter de manglede udenlandske spillere, slutter meddelelsen.