Ny app med rabatter og aktiviteter

20. oktober 2017 kl. 15.17

Metropol ShoppingCenter har fået en helt ny app, der giver centerets kunder mulighed for at optjene point, når de besøger Metropol Shoppingcenter og få gode fordelsrabatter, som de kan bruge, når de shopper.

Med den nye app kan kunderne også modtage gode tilbud fra centerets butikker og holde sig opdateret i forhold til åbningstider og aktiviteter i centeret.

- Man kan følge de butikker, som man nu har lyst til at følge. Så får man tilbud op på sin mobiltelefon - også når man går rundt i centeret, fortæller centerleder Jane Melgaard.

- Når du går forbi de valgte butikker, popper butikken op på mobilen.

Man får ti point, når man træder inden for i centeret og kan optjene ti point i døgnet. Og de point du optjener, når du besøger centeret, kan du veksle til rabatter i butikkerne.

Appen er moderne markedsføring, men den er mere end det, mener Jane Melgaard.

- Vi har fået appen for at give kunderne en god oplevelse og nå kunderne med de gode tilbud - og så vil vi gerne være med på beatet, tilføjer hun.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste