HJØRRING: Hjørring Handel er i fuld gang ned at arrangerer Kulturnatten fredag 1. juni.
Og lige nu er event- og aktivitetschef Rikke Ejsenhardt i gang med at finde dette års aktører, der skal være med til at skabe stemning og oplevelser i byens gader.
- Der er virkelig meget kultur i Hjørring, og foreningslivet er den stor del af vores kultur i dejlige Hjørring, siger Rikke Ejsenhardt.
- Vi inviterer derfor alle foreninger til at være med til Kulturnatten, hvor de kan fortælle om hvad de brænder for.
Kulturnatten er også en Open by Night med åbent til klokken 23.
- I Hjørring Handel brænder vi for Hjørring, og vi ved, at foreningerne også brænder for noget helt bestemt. Det kan foreningerne dele med mange, mange, mange tusinde mennesker på Kulturnatten, der altid er velbesøgt.
Foreningerne har via kulturkonsulenten modtaget brev om Kulturnatten. De kan få en standplads i byen, og de kan være en del af dagens og aftenens program med opvisning, aktiviteter eller et event af en art.
Interesserede foreninger skal sende en mail til handelschef@hjoerringhandel.dk senest 1. maj 2018, hvis de ønsker at deltage.

Nu skal kulturen igen i spil

Foreninger opfordres til at deltage med stander og opvisninger 1. juni

23. april 2018 kl. 17.21
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste