Nu er det kælkevejr

03. december 2021 kl. 13.35

Det er mange år siden, at der har været behov for at finde kælken frem fra gemmerne. Men nu er sneen faldet til stor glæde for børnene og nok til mindre fornøjelse for forældrene, der måske skal ud og køre på glatte veje og rydde indkørslen for sne.

Emma, Nikolaj og Martin er dog henrykte for de store mængder sne. Lige så snart klokken ringede ud på Sindal Skole, styrtede de til hjem og fandt kælkene frem. Afsted det gik ned til Vendelbogade, hvor der for enden af gaden er den store stejle kommunebakke ned til Uggerby Å. Børnene synes dog, at den var lidt for stejl, så de benyttede sig af vandværksvolden overfor Sindal Bykirke.

Da de kom, var de alene, men i løbet af kort tid kom der flere, så sidst på eftermiddagen var der godt gang i kælkningen på den lidt uautoriserede kælkebakke.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste