Billede beskrivelse

Nordjyske Bank samles i Hjørring

Afdelingerne i Sindal og Hirtshals fusioneres ind

28. april 2020 kl. 08.32

KOMMUNEN: Nordjyske Bank har besluttet at fusionere afdelingerne i Sindal og Hirtshals ind i Hjørring-afdelingen.

- Størstedelen af vore kunderne besøger kun sjældent den fysiske afdeling.

- Men når det sker forventer kunden den absolut bedste rådgivning, når der skal træffes beslutning om bolig, pension og formue, långivning.

- Det kræver nogle stærke faglige miljøer af en vis størrelse – både for kundernes og medarbejdernes skyld, og det er en udfordring at opretholde i de små afdelinger, forklarer bankdirektør Claus Andersen fra Nordjyske Bank.

- Samtidig viser vores kundeundersøgelser, at nærvær vægtes langt højere end fysisk nærhed. Derfor skal vi fortsat være handlekraftige og tilgængelige som kundens professionelle sparringspartner.

Claus Andersen oplyser i øvrigt, at det er helt slut med kontanter i afdelingerne.

- Krisen har gjort, at både kunder og banker har været nødsaget til at finde alternative løsninger til kontanter.

- Det har gjort, at kunderne på kort tid er blevet uafhængige af kassefunktionerne, og derfor mener vi ikke, at det er nødvendigt at genåbne dem på den anden side af coronakrisen.

- Det er forholdsvis ressourcetungt at holde de fysiske kassefunktioner i live for et lille antal kunder, og en del af disse ressourcer kan vi nu anvende til udvikling af nye digitale ydelser, som en stor del af vores kunder i stigende grad efterspørger, slutter Claus Andersen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste