Billede beskrivelse

Udrejsecenter for udlændinge i Hjørring kommune?: Arne Boelt (S) er klar til dialog med regeringen

Hjørring Kommune er klar til at gå i dialog med regeringen om et udrejsecenter i kommunen, men der er krav, som skal opfyldes, hvis det skal blive en realitet

05. juni 2021 kl. 09.41

HJØRRING: Som den eneste borgmester ud af 71, erklærer Hjørrings borgmester Arne Boelt sig villig til at gå i dialog med regeringen om et udrejsecenter i kommunen. Det viser en rundringning, som TV 2 har lavet.

Der er dog en række krav, som byrådet i Hjørring vil have opfyldt, hvis dialogen skal blive til noget.

Først og fremmest vil borgmesteren have opfyldt et krav om, at der maksimalt må være 25 beboere på centeret. Et antal, som ligger et pænt stykke fra de 130 udlændinge, som regeringen ønsker flyttet fra Kærshovedgård i Midtjylland.

Ifølge borgmesteren vil en opdeling af de 130 udlændinge, der er tidligere dømte og personer på tålt ophold i Danmark formentlig betyde, at det bliver mere spiseligt for kommunerne at aftage en portion.

- Det er svært at spise en elefant, men hvis man deler den op, kan det være, at man kan æde den, siger Arne Boelt til TV 2.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) ville fredag ikke udtale sig om Arne Boelts forslag.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste