Noget for tilflyttere og vandrere i Løkken

Grupper er med til at sørge for aktivitet i badebyen året rundt

15. november 2018 kl. 08.42

LØKKEN: Det er nu et år siden, at der blev oprettet nogle grupper på facebook under Kulturhus Løkken. Det er blandt andre Tilflyttergruppen og Vandregruppen.

Især tilflyttergruppen samler lokale og tilflyttere i arrangementer rundt om i byen eller på skolen.

Bosætningsiniativet Løkken Hele Året huser tilflyttergruppens initiativ og arbejder med at etablere en velkomstpakke til nye tilflyttere. Pakken skal rumme og informere om alle foreninger og interesser i byen, og gruppen håber på stor velvilje til sponsor gaver og indhold til pakken.

Seneste møde i Tilflyttergruppen foregik på Havs.

Vandregruppen har 130 medlemmer, men langt fra alle møder op hver gang. Der er en stor gruppe som mødes når de kan, og her i vintertid er tiderne onsdag og søndag kl. 10-12 og torsdag kl. 17-18. Det er bare at møde op foran biblioteket. Iblandt tages ture til omegnens smukke natursteder.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste