De mange genstande i redningshuset i Lønstrup blev rengjort, fotograferet og registreret.
Livet her

Nemizis er i arbejdstøjet: Et godt ryk i redningshuset

09. maj 2021 kl. 17:15

medlemmer fra Ungdomsforeningen Nemizis er altid klar til at lægge kræfter i for klubfællesskabet. Lige nu arbejde en flok energiske unge i redningsstationen i Lønstrup.

Tove Marquardsen og Lokalhistorisk Forening for Lønstrup og Omegn har kontaktet Nemizis og bedt om hjælp til sortering, arkivering og oprydning af alle de gamle bevaringsværdige genstande i redningshuset.

Nemizis gør huset klar, inden der skal opsættes nyt loft og ske reparation af ydermure og vinduer.

”Et projekt hvortil vi har skaffet 170.000 kroner, og efter planen skal ende med ny flot udstilling om livet på kant med havet i en turistby”, oplyser Tove Marquardsen på et Facebookopslag.

Løn går i klubkassen

Når Nemizis arbejder bliver foreningen aflønnet, og hermed er der penge til at drive klublokalet og pleje sammenholdet.

Corona-året har været hårdt for foreningen. Der har været langt mellem klubjobbene, og Nemizis-teamet ved, at der for eksempel ikke bliver brug for deres hjælp til Naturmødet i år.

- Vi har taget andre klubjob ind for at holde os i gang. Og selvfølgelig også fordi, der skal betales leje for klubhuset.

Den nye base på G. V. Spindlersvej 4 i Hjørring har stået tom længe, men nu håber Kim og de øvrige medlemmer, at en ny klubsæson kan begynde.

21. maj bliver der åbent for indendørs foreningsaktiviteter, og den dag åbner Nemizis’ klubhus igen. Åbningstidspunktet bliver klokken 18

- Alle er velkomne. Der er både is, slik og sodavand - og hottere, smiler Kim Colditz, der håber, at medlemmerne igen vil finde vej til klubben,

- Vi udvider åbningstiderne for at ramme vores målgruppe bedre. Klubben skal frem over have åbent fra klokken 18 om aftenen, og i weekenderne vil vi gerne åbne allerede om eftermiddagen. Vi har haft åbent fra 20 til 23 - men der er nok for sent for de folk, der skal op og i skole næste dag. I stedet lukker vi lidt tidligere.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu