Naturen blev plejet i Sct. Knuds kilde
25 deltog i arrangement, hvor naturen fik en hjælpende hånd
07. juni 2018 kl. 06.21
HJØRRING: 25 mand var mødt op til en dag med naturpleje i Sct. Knuds Kilde i Hjørring.
Et medlem af Danmarks Naturfredningsforening havde tilmed taget turen fra Aalborg for at komme til naturplejearrangement.
Dagen var blevet til i et samarbejde mellem Hjørring Kommune, Danmarks Naturfredningsforening og Sct. Knudsby Borgerforening.
Deltagerne skulle blandt andet slå arealet øst for søerne, hvor der i tidligere også var en sø. Den gamle søbund var ved at gro til i skræpper og dueurt. Ved at fjerne disse planter får andre planter bedre vækstmuligheder, og bidrager til en større mangfoldighed af planter og dyr i området.
Hjørring Kommune havde desuden leveret et læs sten, som blev lagt ned i bækken. Planen er med tiden af hæve vandstanden ovenfor "dæmningen", så området får karakter af våd eng til glæde for vandelskende dyr og planter.
Inden selve afslåningen af arealet gik i gang, var deltagerne på rundtur og lærte om, hvilke planter der skulle væk, og hvilke planter der var gode.
- Blandt andet fandt vi engkarse, som sommerfuglen Aurora er glad for. Området huser forskellige slags strå herunder næbstar, kærtidsel, ranunkel, fløjlsgræs og meget mere, som sommerfugle og andre insekter har glæde af, beretter Dorte Nielsen, der var med til at arrangere dagen
- Arrangementet var i sig selv hyggeligt og spændende, og vi havde det fineste vejr til det. Som en ekstra stor glæde kunne vi konstatere, at opbakningen er så stor både lokalt og fra kommunale medarbejdere og Danmarks Naturfredningsforening, at tilstrækkeligt mange meldte sig på banen til, at vi også fremover kan gøre en indsats for biodiversiteten i Sct. Knuds Kilde.
På forslag fra Heine Bentsen, som har været en af drivkræfterne bag arrangementet, fik området på dagen et nyt navn. Det har tidligere været omtalt som den gamle søbund eller "den 3. sø", men med fuld opbakning fra de fremmødte kan vi nu - mere retvisende - kalde det Kildeengen.
- Med det vellykkede arrangement bag os og realistiske muligheder for fremtidig pleje, venter nu et stykke arbejde med skiltning, information og koordinering af indsatser, så Sct. Knuds Kilde fortsat kan rumme både natur- og kulturinteresser til alles tilfredshed.