Billede beskrivelse

Natløb i Tårs med dyrlægens natmad

Deltagerne kan trække en time fra deres tid, når urets stilles tilbage fra sommertid

13. oktober 2019 kl. 15.12

HJØRRING: Multihus Taarshallen danner 27. oktober rammen om natløb i Tårs.

- På natten, hvor havemøblerne sættes ind og uret stilles tilbage kan du opnå din hidtil bedste tid, lyder det med glimt i øjet fra arrangørerne - Team Taarshallen og Tårsløberne.

Klokken 2 sendes halvmarathon afsted og klokken 02.30 de øvrige distancer, der både kan løbes og gåes. Man bevæger sig rundt på en 5,3 km rundstrækning, 1-4 runder under gadelampernes skær og klokken 03.00 flyttes viseren på uret tilbage og man får en time trukket fra sin sluttid.

- Hver omgang går gennem det nye multihus, hvor der også vil være depot og fælles hygge efterfølgende, frister arrangørerne.

- Når man er i mål serveres dyrlægens natmad og andet smørrebrød samt øl og vand. Løbet er et cannonball løb, hvor man selv står for tidsregistrering.

Tilmelding skal ske til bjarne@taarshallen.dk

Overskuddet fra arrangementet går ubeskåret til etablering og afmærkning af løbe- og gåruter i og omkring Tårs.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste