Narkometertest og blodprøve: To bilister i Hjørring sigtet
Forleden blev to bilister noteret i den sorte bog, efter ordensmagten stoppede dem i Hjørring.
Nordjyllands Politi skriver følgende i sin døgnrapport: ”Fredag den 4. juni om aftenen standsede politiet en bilist til kontrol på Mads Clausens Vej i Hjørring, hvor betjentene henvendte sig til føreren af bilen – en 45-årig mand. Grundet mistanke til påvirket kørsel instruerede man føreren i at deltage i en narkometertest. En test, der gav udslag for, at føreren tilsyneladende havde indtaget amfetamin. Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for narkopåvirket kørsel. En blodprøve blev senere udtaget som bevismateriale i sagen. Senere samme dag standsede politiet en bilist til kontrol på Skagensvej i Hjørring. Grundet mistanke til påvirket kørsel instruerede man ligeledes denne bilist – en 24-årig mand – i at deltage i en narkometertest. Testen gav udslag for, at bilisten tilsyneladende var påvirket af kokain under kørslen. Politiet sigtede og anholdt derfor den 24-årige bilist for narkopåvirket kørsel. En blodprøve blev senere udtaget med henblik på at agere bevismateriale i sagen.”