Når du er færdig med udskejelserne på legepladsen, kan du runde af med en pizza
Under overskriften Horne; Højt & Herligt er der nu færdiggjort en stor udvidelse af legeplads og aktivitetsplads på Det Grønne Hjørne i Horne.
Her er mange aktiviteter samlet - og der er altid mange børn på pladsen, når skole er sluttet til hverdag og i weekenden.
Og bliver man undervejs - eller efter udskejelserne på aktivitetspladsen - sulten, så ligger Horne Pizza & Grill lige overfor.
Den ejes og drives af Abdul Kader, der kom til Danmark med sin familie i 2015, som flygtninge.
- Jeg er gift og har tre dejlige børn, som alle går i skole. Min kone er ved at uddanne sig, og vi kan alle det danske sprog og nyder Danmark rigtig meget - her er muligheder, siger Abdul Kader
Horne Pizza & Grill har 2 ansatte.
- Og det er mig og min broder. Én af vore store mærkesager er rengøring. Vi gør rent to gange dagligt i køkken og restaurant, lyder det.
Horne Pizza & Grill har hele 137 retter på menukortet.