Museum eftersøger aviser fra besættelsen

Vendsyssel Historiske Museum på en ny stor udstilling med overskriften ”Vendsyssel Besat”, der åbner 9. april i år

06. februar 2020 kl. 16.06

HJØRRING: Det er i år 80 år siden tyskerne besatte Danmark, og dermed inddrog landet i den ulmende Anden Verdenskrig. I den forbindelse arbejder Vendsyssel Historiske Museum på en ny stor udstilling med overskriften ”Vendsyssel Besat”, der åbner 9. april i år.

Til udstillingen søger museet i øjeblikket tidstypiske aviser og ugeblade, som de kan bruge som stemningsskabende effekter i en tidstypisk dagligstue. Tanken er, at de besøgende bl.a. skal kunne læse dagens avis anno 1939-1945 eller læse nyt om kendte og kongelige i fx datidens Billed Bladet.

Så hvis du har gamle aviser og ugeblade fra besættelsestiden og Anden Verdenskrig, som du gerne vil forære Vendsyssel Historiske Museum, er du meget velkommen til at rette henvendelse til museumsinspektør Jens-Christian Hansen på jch@vhm.dk eller 30388623.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste