Museets havehold var i gavehumør
Igen i år kunne "Haveholdet" dele penge ud til flere gode formål. Det skete på Hirtshals Museum, hvor formand Bor Godsk bød velkommen til de tre modtagere Museumsskibet "Johannes Heilesen, Svømmeklubben Nejst og brugerrådet på "Havbakken".
Hvert år i juli måned samles en flok pensionister af tidligere fiskere, vodbindere og andet godtfolk i museumshaven, hvor de viser de gamle håndværk, der hørte fiskeriet til. Der laves hængekøjer, sommerhusflag, der bliver slået reb lavet sjippetov med børnene og undervist i at knytte net, splejse, binde knob og ikke mindst fortalt en masse gode historier om det gamle Hirtshals.
Salg af de meget eftertragtede hængekøjer og sommerflag (de ægte) indbringer et overskud, der uddeles efter "Haveholdets" ønske til foreninger, hvor der lægges et stort frivilligt arbejde.
Brugerrådet fik således 5000 kr., Svømmeklubben "Nejst" 10.000 kr. og "Johannes Heilesen" 15.000 kr.