Billede beskrivelse

Mulighedernes Huse i Uhrenholdts Gård

28. februar 2019 kl. 10.28

VRÅ: ”Mulighedernes Huse” udstiller i Uhrenholdts Gård.

Vrå har ry for at være kommunens kulturby, og byen har meget at byde på, når det handler om etablerede kunstnere. Men Vrå har også meget at byde på, når det handler om bredde – og eksperimenterende amatørkunstnere.

En af kunstgrupperne kalder sig ”Mulighedernes Huse”, og søndag d. 3 marts kl. 10 – 16 holder man udstilling i Uhrenholdts Gård – vist den 15. i rækken.

I år kan man møde Birgitte Weiergang med keramik, Birthe Kristensen med malerier, Conny Thomsen med malerier, Gunhild Duun med malerier, Gerda Randorf med malerier, Per Nissen med keramik og malerier, Gerda Jensen med malerier, Anne Margrethe Lyng med malerier, Lisbeth Gårdbo med glas – og Kurt Thomsen med smykker. Ham kan du læse om andetsteds i avisen

Der er lagt op til en spændende, varieret og hyggelig udstilling på det stemningsfyldte kornloft, hvor man også kan købe kaffe, te, vin og kage til næsten under fremstillingsprisen - og gruppen håber mange vil kikke ind.

LL

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste