Billede beskrivelse

MTB begyndertræning - kun for kvinder

03. april 2018 kl. 16.28

Nu har du chancen for at komme godt i gang på din MTB sammen med CCH - Cykleklubben i Hjørring.

Du har mountainbike og cykelhjelm, men er måske bange for at vælte, bange for ikke at kunne følge med eller måske bare usikker på, hvordan man skifter gear eller hvilke pedaler, du skal bruge.

Torsdag den 5. april klokken 19 starter CCH et MTB-hold kun for kvinder.

- Vi begynder på brede skovveje og træner basisteknik, så alle kan være med. Vi lærer MTB’en at kende, så vi bliver fortrolige med cyklen og får den nødvendige kontrol og sikkerhed til at udvikle os. Vi hjælper og støtter hinanden til at lære det, vi har lyst til - helt uden pres, lyder det fra Tine Christensen.

- Alle skal have en god oplevelse, når vi træner, og der bliver tid til at lære hinanden at kende og dele gode ideer og oplevelser. Vi lover, at ingen af dine bekymringer går i opfyldelse.

Mød op på P-pladsen i Bagterp Plantage over for plejehjemmet Skovgården på Aalborgvej i Hjørring torsdag i lige uger klokken 19. Deltagerne kører i halvanden time.

Læs mere på www.cch-hj.dk eller på klubbens facebookside.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste