Mosbjerg har fået et forsamlingshus

14. juni 2017 kl. 09.01

Forleden var der fest i Mosbjerg. Anledningen var, at byen har fået et forsamlingshus. Det er Palle Andersen, der har købt den tidligere Baptistkirke og efter en fuldstændig renovering har omdannet kirken til et moderne forsamlingshus.

Huset indeholder en stor sal med plads til 60 spisende gæster og en lille sal med plads til 25. Herudover er der et helt nyt køkken med 2 store ovne samt alt i køkkenredskaber. Køkkenet er praktisk indrettet med vask og arbejdsplads på den ene side og koge/bage station på den anden side. Lokalerne er velegnet til fest og selskaber, og der er service til 70 gæster.

Overalt er renoveringen sket i respekt for husets tidligere anvendelse som kirke. Alt er holdt i den originale stil. Der er et flot lysindfald fra de store vinduer, og de lyse møbler er med til at give lokalerne en lys og hyggelig atmosfære. Foruden fester er stedet også egnet til intime koncerter, møder, mindre konferencer og meget andet. Tæt på forsamlingshuset er der et skønt rekreativt område med legeplads til børn samt gode parkeringsforhold.

Hele byen var inviteret til indvielsen, hvor madklubben "Rigtige mænd - kun de skarpeste knive!" bød på lækker brunch, og de besøgende havde lejlighed til at se nærmere på huset og tale med Palle Andersen om betingelserne for udlejning.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste