HJØRRING: I anledning af Spil Dansk Ugen i uge 44 kan man onsdag 31. oktober kl. 10 stemme i under fælles morgensang på Vendsyssel Kunstmuseum. Her har David Hammerich, praktikant fra natur- og kulturformidling, UCN, Hjørring, udvalgt en håndfuld sange fra højskolesangbogen - sange, som har relation til Danmark, Vendsyssel og efteråret.
Ernest Petersen akkompagnerer på flygel og Hjørring Bibliotek stiller venligst højskolesangbøger til rådighed.
Der er fri entré og alle er velkomne.
Morgensang på kunstmuseet
Fællessang fra højskolesangbogen
26. oktober 2018 kl. 16.30