Den nye skole ved ICV giver Vrå helt unikke muligheder – og det gør det gamle skoleområde også.
Det sker

Møde: Hvad skal der ske med tre hektar skolegrund - nye boliger, orangeri og fælles køkkenhave?

28. november 2021 kl. 14:10

Nu holdes tredje møde i forsøget på at pejle sig ind på, hvad der skal ske med skolegrunden i Vrå. I næste måned flytter alle eleverne som bekendt over på den nye skole ved idrætscentret.

Grunden er på omkring 30.000 kvadratmeter - eller tre hektar.

- Kommunen har lavet to arrangementer om skolegrunden, og målet var at inddrage byens borgere. Det er godt, og det er vi glade for - men vi synes ikke formen var helt tilfredsstillende. Det var ikke muligt at finde ud af hvad folk mente. Derfor spurgte vi, om vi ikke sammen skulle lave et 3. møde med en mere klassisk opbygning med et kort oplæg fra arkitekt Dorthe Hovaldt og åben mikrofon for byens borgere, lyder det i en meddelelse fra Vrå Beboer – og Erhvervsforening

- Så nu laver vi et møde, hvor alle kan komme med tanker, ideer og visioner – og det man har på hjerte kan høres af både embedsmænd, politikere og de fremmødte fra Vrå. Det er i ICV mandag d. 6. december kl. 16.30 – 18.00, og vi håber på god opbakning. Kom endelig og giv dit besyv med. Vi har brug for alle gode ideer. I Vrå Beboer – og Erhvervsforening har vi arbejdet med mulighederne, og de første linjer i vores indlæg ser sådan ud:

* Vi vil gerne have et attraktivt boligtilbud – som Vrå ikke har nu – noget, der gør Vrå endnu mere tiltrækkende, nytænkende og rummelig.

* Bebyggelsen kommer til at forbinde Højskolen med byen, og muligheden for ”fællesskab” skal være nøgleordet i en del af byggeriet - fælleshus, fælles orangeri, køkkenhaverne samlet, fælles kålgård osv.

* Vi vil gerne give Højskolen mulighed for udvidelse – evt. ved at overtage en del af bygningsmassen.

* Mangfoldighed er for os et nøgleord – når det gælder ejerforhold, alder og størrelsen af husleje – og vi ser gerne en blanding af eje-leje og andelsboliger.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu