Mød Alternativet til naturmødet i Hirtshals

11. maj 2017 kl. 09.17

Det er igen ved at være tid for de naturinteresserede at gøre sig klar til årets naturmøde i Hirtshals. Fra 18. til 20. maj vil der være rig mulighed for både voksne og børn for at debattere, besøge stande og lytte til foredrag. Alternativet Nordjylland deltager på mødet igen i år, og de har forberedt en masse spændende ting i den anledning. Særligt vil Alternativet fokusere på FN’s verdensmål omhandlende livet i havet, og aktiviteterne ved Alternativets stand på mødet vil dreje sig herom. Blandt andet lægger Råt & Godt vejen forbi for at bortauktionere et kunstværk, hvorefter overskuddet går til WWF Verdensnaturfonden. Råt & Godt er et værested og dagtilbud for udsatte unge, og disse unge har fremstillet et kunstværk ud af materialer, der er skyllet op på strandene ved Hirtshals.

Der vil også være mulighed for at møde folk fra Borgen eller vinderen af DR-serien alene i vildmarken.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste