HJØRRING: Blandt modtagerne af Hjørring Kommunes idrætspriser mandag aften var Inger Hansen, Hjørring.
- Jeg er her nok lidt med blandede følelser, lød det fra efterlønneren.
Naturligvis var hun glad for at få en pris, men hun tog også imod en ekstra pris på vegne af sin afdøde mand, Frederik - ægteparret vandt, sammen med Poul Erik Hansen, Trible-rækken ved DM i firmapetanque i Ringkøbing sidste år. Frederik Hansen havde kræft - det vidste han allerede under sommerens DM.
- Dagen før jul blev han indlagt og dagen før nytårsaften døde han, fortæller Inger Hansen.
Hun og Poul Erik Hansen har fået assistance af en ny spiller, så titlen kan forsvares senere på året.
Modtog pris på vegne af sin afdøde mand
Inger Hansen til prisuddeling med blandede følelser
Thomas Nielsen
Journalist
07. maj 2018 kl. 21.51