BØRGLUM: Børglum Kloster falder tilbage i tiden!
Ædle riddere, bueskytter, gøglere, smede, skønjomfruer kommer rejsende langvejs fra for at deltage i Børglum Kloster årlige Kildemarked.
Markedet har åbent 22. juni - 24. juni. kl. 12-17 fredag og kl. 10-17 lørdag og søndag. Det bliver større end nogensinde før med nye aktører og middelalderlejren bliver udvidet til et endnu større område.
Teltlejren byder på mange håndlavede overraskelser til dem der søger noget helt specielt, hvad enten det er tøj, sko, tasker, smedeværktøj, håndlavede middelalder buer og pile og meget mere.
De besøgende til årets kildemarked kan smage på middelalderens helt specielle mad og drikke. Kom i den helt rigtige stemning til musikgruppen Almunes opførelse af middelalderens nordiske folkeviser.
Oplev underholdning som man gjorde det i middelalderen! Den kendte gøgler Mester Peder kommer med førsteklasses gøgl og shows for både børn og voksne, Ridder Toby vil vise riddershow og har man et rigtigt krigerhjerte kan man prøver at skyde med bue og pil som en rigtig Robin Hood! Danmarks næststørste buelaug besøger kildemarkedet og viser hvordan man rigtigt skyder med bue og pil.
Hjørring Revyen kommer til middelaldermarkedet fredag 22. juni klokken 14.00 sammen med Krumme fra Hjørring.
Middelaldermarked på Børglum Kloster
Middelalderen vender tilbage, når festlighederne starter til det årlige Kildemarked
18. juni 2018 kl. 14.31