Michaels familie har ejet lokal campingplads i 100 år
Kjul Camping er én af de helt store campingpladser i Nordjylland med 400 pladser. Havet kan ses fra de fleste pladser.
Michael og Dahlia Herbach har nu haft campingpladsen i ni år, som de overtog efter Michaels far, der havde haft pladsen i 50 år.
Stedet har været i familiens eje i 100 år - altså siden 1923. Den blev grundlagt af Michaels oldeforældre, Peter og Dorthe Marie Christensen drev stedet med landbrug. Dengang var der ingen træer. Samtidig med at drive landbrug var Petet også strandfoged.
Men i dag er det en topmoderne campingplads med sine 400 pladser. Der er minigolf, stor legeplads, grillplads, købmandsbutik, eget køkken samt bad- og toiletforhold.