Menuen stod på forkælelse
A-Z kalde fredag til medarbejderdag
KOMMUNEN: A-Z kaldte i fredags til medarbejderdag, hvor varehuschef Jørgen Petersen fra kl. 6.00 om morgenen stod og tog imod og bød medarbejderne velkommen, når de mødte.
Ellers stod den på ren forkælelse hele dagen.
Alle medarbejderne fik en goodiebags - og bistroen havde lavet brunch til de morgenfriske og til middag var der helstegt pattegris fra Tårs Slagterhus.
Til de medarbejdere der mødte ind senere var der kage til kaffen og burgere fra vores bistroen til aftensmaden.
Der blev også afholdt masser af sjove konkurrencer med flotte præmier.
- Vi har i flere år i A-Z haft den bedste score i Bilka, når vi er blevet målt på, hvor glade vores medarbejdere er for at gå på arbejde. Alle medarbejderne har også knoklet hårdt i denne Corona tid og det skal de selvfølgelig også have anerkendelse for. Det er derfor en vigtig del af vores travle hverdag, at vi river en dag ud af kalenderen, hvor forkælelse af medarbejderne er i højsæde, lyder meldingen fra varehuschef Jørgen Petersen.