Med kurs mod en ny motor

Pensioneret, tysk politimand har lagt til kaj i Hirtshals, hvor båden skal have ny motor

18. april 2020 kl. 08.49

HIRTSHALS: Michael Haithabu er en af de mange gæster, der er kommet til Hirtshals via søvejen.

Han har sejlet fra sin hjemby Meppen i Niedersachsen gennem Ehmsen og ud i Østersøen. Herfra fik turen forbi Langeland, gennem Storebælt, videre til Århus og derfra til Aalborg. SidenNord om Skagen til målet, som var Hirtshals.

Her skulle skibet have ny motor, leveret af HIS på Vestmolen i Hirtshals.

Michael fortæller, at den nye motor kommer til at koste ham 8.000 euro.

- Det er godt, og de er dygtige her i Hirtshals, tilføjer han.

- Jeg sejler herefter videre til Hanstholm og Thyborøn, og derfra til Hvide Sande og Esbjerg. Og så går turen hjem til Tyskland gennem Ehmsen til Meppen.

- Det er en lang tur, som jeg har taget her, og jeg gør det alene. Det har jeg altid gerne villet prøve, og nu da jeg er pensioneret politimand, har jeg tiden til sådan et eventyr, som det har været - også fordi vinden har givet udfordringer mange steder med høje søer til følge. Det har givet en lystsejler som mig alt det, jeg kunne ønske mig, tilføjer han.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste