Matas-elev fik succes i sin fagprøve

Hver en plads var udsolgt til kundeaften - 60 gæster hørte om Ecooking

19. februar 2020 kl. 05.46

HJØRRING: Mataselev Michelle Isaksen havde som et led i sin fagprøve i Matas på Springvandspladsen valgt at sætte fokus på produkter fra Ecooking.

Michelle kan nu gøre status sammen med teamet fra butikken, og hun glæder sig over resultatet, som skal fremlægges til eksamen 24. marts.

- Min uge gik over alt forventninger. Alle kunderne bakkede op og virkede virkelig interesseret. Kunderne kunne blandt andet selv mikse deres egen bodyscrub. Det var en sjov oplevelse, og de hyggede sig med det.

- Min kundeaften gik også over alt min forventning. Jeg havde regnet med 30 deltagere til aftenen, men fordi der var så god opbakning og så mange kunder, der gerne ville med, valgte vi at lave 30 pladser mere. Så vi havde 60 kunder, og der var udsolgt, konstaterer Michelle Isaksen.

- Det var en super hyggelig aften med mange glad mennesker. Der blev serveret kagetapas fra Uno, og Tina Søgaard - der er stifter af Ecooking - var selv med til kundeaftenen for at fortælle om sine produkter.

Herefter gik folk rundt og hyggede sig og snakkede med hinanden, og klokken 21 udtrak Matas-teamet tre vindere.

- Jeg holdt en lille takketale til alle de søde kunder, der bakkede mig op. Jeg har nået mit salgsmål, og jeg kan se, vi er begyndt at sælge mere Ecooking, tilføjer Michelle.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste