Billede beskrivelse

Matador og kristendom

Hør om koblingen ved foredrag i Horne

13. november 2018 kl. 09.35

HORNE: Matador og kristendom - fortællinger om vort liv.

Sådan lyder overskriften til sogneaften i Horne i menighedshuset onsdag 14. november.

Her kan man møde Ronald Risvig fra Aulum; han er valgmenighedspræst – og en temmelig farverig person med forskellige uddannelser bag sig.

Han har udgivet bogen ”Matador og Kristendom.”

- Måske synes vi, at vi kender alle typerne i Matador-serien, alle intriger og magtkampe og ligeledes sladderen, men Ronald Risvig vil fortælle uddybende og nuancerende om nye vinkler på personerne i Matador. Og ikke mindst om, hvordan humoren ligger som en forløsende del under det hele. Humoren, som i sit væsen er beslægtet med evangeliet. Selv kalder Ronald Risvig ”Matador og Kristendom” en samling folkelige prædikener med afsæt i personer og temaer fra den kendte serie, lyder det om foredraget.

Alle er velkomne denne aften.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste