- Nu har du muligheden for at få ryddet op din kælder, garage og på loftet og samtidigt tjene en ekstra skilling til sommerferien, lyder opfordringen fra Guld & Rod Hjørring. Privatfoto
Markeder hos Guld & Rod
Guld & Rod Hjørring frister denne sommer med et nyt tiltag, nemlig to udendørs markeder.
Datoerne for sommermarkederne er søndag 18. juni og søndag 23. juli.
- Det første udendørsmarked holder vi allerede på søndag, og vi har stadig få ledige pladser, så skynd dig ud i butikken og lej en plads, lyder det fra Trine Lundtoft i Guld og Rod.
Hun tilføjer, at stadepladserne udlejes efter først-til-møller-princippet.
- Nu har du muligheden for at få ryddet op din kælder, garage og på loftet og samtidigt tjene en ekstra skilling til sommerferien.
Pladserne koster 100 kroner per dag, og markedspladsen vil være åben begge dage fra klokken 10 til 15.