HJØRRING: Onsdag 5. september arrangerer Marineforeningen for Hjørring og Omegn flagdag for Danmarks udsendte - det sker i et samarbejde med Hjørring Kommune.
Det foregår ved Marinestuen på Karolinesvej i Hjørring, og selv om der er indbudt forskellige deltagere, så må man også komme forbi som privatperson, hvis man har lyst.
Klokken otte hejses flaget, hvorefter der synges en sang. Der afsluttes med et minuts stilhed i respekt for de faldne, inden der er kaffe og rundstykker i marinestuen. Samme aften klokken 19 holdes i øvrigt en særlig gudstjeneste i Vrejlev Kirke ved sognepræst Kirstine Rafn. Alle med tilknytning til Forsvaret er velkomne, og man må hjertens gerne tage børn, ægtefæller, naboer og venner med.
Marineforening sørger for flagdag
Flagdag for Danmarks udsendte 5. september
31. august 2018 kl. 11.39