Billede beskrivelse

Mariendal rækker mod Hjørring

FL Teknik i Hjørring bliver nu en del af Mariendal. Købet af den nordjyske maskinstyringsvirksomhed skal være med at indfri Mariendals strategiplan om yderligere vækst og styrkelse af automationskompetencen.

25. august 2020 kl. 08.34

KOMMUNEN: Mariendal har overtaget FL Teknik, der specialiserer sig inden for fødevareindustrien, landbrug, tekniske anlæg og brovægte. Med opkøbet investerer Mariendal i fremtiden og tager endnu et skridt mod at kunne tilbyde kunderne den komplette løsning inden for automation og styring af tekniske anlæg.

FL Teknik er specialister inden for PLC-programmering og styringsanlæg til blandt andet landbrug og industri.

Både Mariendal og FL Teknik råder over eltavlefabrikker, og udvider derfor også på denne front.

- Opkøbet af FL Teknik er et led i en større strategiplan, hvor der skal mere fokus på vores specialer.

- Vi har i mange år haft fokus på automation og styringer og leveret mange automatiske procesanlæg til industrien.

- Nu får vi endnu større volumen. Det er et match, som vi simpelthen ikke kan undvære, udtaler Johan Ungermann Poulsen, direktør i Mariendal.

Fremover vil Mariendal have mulighed for at supportere endnu bedre inden for automation, regulering og styring af anlæg.

- FL Teknik kommer med nogle virkelig stærke kompetencer og stor know-how inden for automationsbranchen, som i samspil med vores specialer vil kunne sikre, at kunderne fremover kan få den komplette løsning ét sted, siger Johan Ungermann Poulsen.

FL Teknik forbliver et separat selskab under Mariendal.

Det har været vigtigt for tidligere ejer af FL Teknik, Frank Linnemann, at medarbejderne og kunderne stadig er en del af FL Teknik, og at kunderne fortsat kan serviceres på samme måde som før.

- Jeg startede min virksomhed op i en garage i sin tid, og mine medarbejdere og kunder har været utrolige loyale.

- Derfor har det vigtigste for mig været at finde en virksomhed, hvor samarbejdet og relationen har været god fra starten.

- Tillid betyder mest, og Mariendal er en virksomhed, som man kan stole på, siger Frank Linnemann.

Sidste år opkøbte Mariendal Jysk Varmeservice for at kunne tilbyde Mariendals kunder en 360 graders service og rådgivning. Med opkøbet af FL Teknik tager Mariendal endnu et skridt mod at kunne give kompetent rådgivning, nu inden for automation, for kunderne.

Frank Linnemann vil fortsætte i virksomheden og bistå med teknisk rådgivning og salg til Mariendal.

- Jeg glæder mig utrolig meget til at arbejde i en større virksomhed, og jeg har ikke fortrudt min beslutning en eneste gang, siger Frank Linnemann.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste