Mange nye spillere mødte op til golfmatch

28. august 2022 kl. 15.00

Der var mødt mange førstegangsspillere op til golfmatchen i Hirtshals 19. august. De 40 deltagere var delt op i 10 hold med fire mand på hver. På hvert af holdene var der to øvede til at hjælpe de nye spillere.

Der var forfriskninger til spillerne undervejs på de 18 huller på Hirtshals Golfbane, som er cirka ni kilometer lang.

- Hirtshals Golfbane blev etableret omkring 1989, og det har vel været en investering i omegnen af 20 millioner kroner, fortæller Carlo Frederiksen, som er daglig leder på golfbanen.

- Men det er også en fantastisk bane med vandløb og bakker samt skov og sandgrave.

Matchen var arrangeret af forsikringsselskabet Assurandør.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste