HJØRRING: Hjørring BioCenter arrangerer onsdag 18. juli forpremiere på sommerens feel good-film, Mamma Mia! Here We Go Again. Og der er kun ganske få ledige pladser tilbage i biografsalen.
Filmen begynder klokken 19.30, og inden da serverer biografen bobler og kransekage.
"Mamma Mia 2: Here We Go Again" er efterfølgeren til filmatiseringen af den utrolig populære musical fra 2008.
Sophie er blevet gravid, og samtidig begynder hun at grave i sin mor Donnas fortid. Historien bevæger sig frem og tilbage i tiden og fortæller hvordan relationer, der blev skabt i fortiden, har indflydelse på nutiden.
Rollelisten består af flere kendte ansigter som Amanda Seyfried, Meryl Streep, Pierce Brosnan og Colin Firth, mens Lily James er ny i Mamma Mia!-sammenhæng.
Biografdirektør Benny Bruun forventer, at Mamma Mia-filmen vil trække et rigtig stort publikum hele sommeren.
- Den bliver rigtig stor. Den har de helt store skuespillere på rollelisten, og sangene er kendte, tilføjer han.
Biografens forhal er lige nu domineret af en flere meter lang papskulptur med skuespillerne fra Mamma Mia-filmen.

Mamma Mia bliver et sommerhit

Hjørring BioCenter har næsten udsolgt til forpremiere med bobler og kransekage

05. juli 2018 kl. 07.12
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste