Madbazar byder på krydderurter
Krydderurter er på menuen blandt andet i form af is, snaps og pesto i Mad-bazaren på Hjørring Dyrskue 16. og 17. juni.
- Så kom forbi og få en smagsoplevelse lidt udover det sædvanlige, lyder opfordringen.
Temaet krydderurter dækker bredt og opleves flere steder i Madbazaren i år. Man kan blandt andet opleve kokken Kenneth Toft-Hansen fra Svinkløv Badehotel i Mad-bazaren om lørdagen kl. 13.00, hvor han laver noget så nyt og spændende som is med krydderurter.
Kirsten Holst, som er forhenværende leder af Centralkøkkenet i Hjørring, præsenterer flere forskellige og endda nye krydderurter, som er avlet og leveret af Svenning Christensen fra Den Grønne Vogn i Lønstrup. Kirsten Holst deler gladeligt ud af sin store viden om, hvordan man bruger krydderurter både som smagsgiver i maden, men også deres helsevirkende effekter. Her kan man også smage på krydderurte-flutes, pesto, krydderurtesalt m.m. og få opskrifter med hjem.
Herregaarden Hessel er også at møde i madbazaren med en stand, hvor man kan møde folk fra deres snapselaug. Her kan man smage på Hessels Bitter, købe snap-seurter og høre om, hvordan man kan fremstille sin egen snaps/bitter og hvordan man finder snapseurter ude i naturen.
Igen i år kan du møde de kreative elever fra Poulstrup Friskole med deres projekt “Madkamp - danmarksmesterskaberne madkundskab", hvor de i Odense fik en flot 2. plads. De har i år arbejdet med bælgfrugter og bæredygtighed og præsenterer det lækre resultat i madbazaren, som man selvfølgelig kan smage på.
Borgersundhed, Hjørring kommer og slår et slag for deres nye “Mad- og måltidspoli-tik" - her især henvendt til børnene, og skoleelever fra EUC Nord, Hjørring undervi-ser i LandboNordkøkkenet og byder på smagsprøver.
Udover de nævnte kan man møde en bred vifte af meget forskellige producenter med deres nicheprodukter.