Billede beskrivelse

Lucia og de ni læsninger i bykirken

02. december 2017 kl. 08.19

Onsdag den 13. december kl. 19.00 går Sindal skole- og kirkekor, Rødderne Lucia og synger dejlige julesange i Sindal Bykirke.

Koret har flittigt øvet sig på julesalmer og sange hver onsdag og glæder sig til at optræde i Bykirken. Koret skal desuden medvirke ved Sigurd Barretts julekoncert i Musikkens hus i december måned.

De ni små læsninger læses af bl.a. konfirmander og menighedsrådsmedlemmer. Mellem læsningerne synger koret og kirkesanger Katrine Bach Skovmand.

Desuden får menigheden lejlighed til at synge med på fællessalmer. Efterfølgende er der æbleskiver og kaffe i sognegården. Alle er meget velkommen!

Arr. Sindal Menighedsråd.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste