Billede beskrivelse

Lokale butikker sætter fokus på kemikalier ved Naturmødet

07. maj 2017 kl. 07.19

"Det beskidte dusin" er navnet på COOPs kemikaliestrategi, og der bliver taget udgangspunkt i en af historierne herfra, når frivillige medlemsvalgte bestyrelsesmedlemmer fra fire lokale

butikker vil formidle COOPs værdier inden for bæredygtighed og ansvarlighed.

De 4 butikker, der er gået sammen om en stand på Naturmødet, er Dagli’Brugsen Bindslev, Dagli’Brugsen Tornby, SuperBrugsen Hirtshals og Kvickly Hjørring.

- Lige siden den første Brugs åbnede i 1866, har Coop arbejdet for at påvirke dagligvaremarkedet i retning mod at sikre et bedre miljø og klima, etisk handel og sundere varer, siger Nete

Dalsgaard, der er talsmand for arbejdsgruppen, og som til daglig er bestyrelsesformand for SuperBrugsen Hirtshals.

- Og det er den historie, vi som frivillige bestyrelsesmedlemmer gerne vil være med til at udbrede.

I forbindelse med formidlingen af budskabet vil der være smagsprøver til alle.

Herudover vil der være mulighed for (gratis) at nyde et måltid mad, hvis man deltager i én af de i alt syv planlagte samtalesaloner.

Konceptet i samtalesalonerne er, at 8-10 personer inviteres indenfor på standen til mad og en snak om forskellige emner som sund mad, økologi, bæredygtighed og dyrevelfærd.

Fakta om "Det beskidte dusin" - iværksat i år 2015:

Med ny offensiv strategi går Coop nu til kamp mod 12 grupper af kemikalier, der er mistænkt for at være sundheds- eller miljøskadelige. Over de næste tre år vil Coop arbejde for forbud i egne varemærker. Samtidig vil Coop lægge stort pres på leverandører af andre varer og samarbejde med myndigheder for på sigt at få fjernet truslen fra de 12 kemikalie-grupper helt fra Coops butikker. Coop har udpeget grupperne efter konsultation med eksterne eksperter.

Den nye strategi mod "det beskidte dusin" har allerede ført til en række konkrete initiativer, der er rullet ud på hylderne. Det gælder bl.a. et forbud mod mikroovnspopkorn, forbud mod triclosan, der bl.a. anvendes i nogle typer tandpasta og et forbud mod det allergifremkaldende stof MI i håndopvask og kosmetik. Alle 12 kemikaliegrupper er lovlige at anvende, og Coops indsats går derfor væsentligt ud over lovgivningens krav.

- Coop har igennem mange år gået foran. Vi har haft et forsigtighedsprincip, hvor vi har forbudt stoffer, der er under mistanke for at være farlige for vores kunder eller for miljøet - ofte lang tid før de blev ulovlige. Nu gør vi det arbejde endnu mere systematisk og ambitiøst, siger nonfood kvalitetschef Malene Teller Blume, Coop.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste