Halvor Fri Fagskole har værksteder i følgende fag: Care, GameDesign, Håndværk og Gastronomi/Event. Arkivfoto: Bente Poder
Livet her

Lokal jubel: Frie fagskoler på finansloven

Halvor Fri Fagskole er blandt de skoler, der kommer til at nyde godt af engangstilskud på 10,1 millioner kroner

13. december 2019 kl. 09:45

HJØRRING: Regeringen har i forbindelse med finanslovsforhandlingerne valgt at støtte de frie fagskoler med et ekstraordinært tilskud på 10,1 mio. kr.

Pengene gives som et engangstilskud og skal gå til at løfte kvaliteten i de frie fagskolers tilbud, herunder styrke indsatsen for at forberede elever til erhvervsuddannelser, opgradering af faglokaler samt videreudvikling af praksis- og anvendelsesorienterede undervisningsformer.

Beslutningen vækker glæde hos leder af Halvor Fri Fagskole, Jens Beermann, der ser tilskuddet som en klar anerkendelse af frie fagskolers arbejde med praktisk interesserede unge:

- Det er en vigtig anerkendelse af skolernes arbejde og ikke mindst frie fagskolers ambitioner om at løfte den praktiske og erhvervsrettede dagsorden, udtaler Jens Beermann og

tilføjer:

- På Halvorsminde betyder tilskuddet helt konkret, at vi nu kan videreudvikle på skolens værksteder, så de i fremtiden kan danne ramme om unges motivation for at tilegne sig kompetencer, der giver dem muligheder indenfor de fire brancher som vi på Halvor Fri Fagskole tilbyder - nemlig Care, GameDesign, Håndværk og Gastronomi/Event.

- Tilskuddet er en vigtig løftestang for den praktiske undervisning på skolen, da vi nu endelig har mulighed for at kunne foretage de nødvendige investeringer i en forbedring af vores værkstedsfaciliteter. Så det ser jeg som et klart signal om at politikerne prioriterer vores arbejde med alle de unge, der har gavn af et praktisk og erhvervsrettet kostskolealternativ.

Frie fagskoler er erhvervsrettede kostskoler med et særligt lovkrav om undervisning i praktiske og erhvervsrettede fag i mindst en tredjedel af undervisningen. Skolernes to centrale tilbud er EUD-forberedende kurser og 10. klasse for praktisk interesserede unge.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu