Løkken.dk styrker fællesskab

29. august 2020 kl. 12.00

LØKKEN: Løkken.dk har nu fået afholdt årets generalforsamling. Den blev tidligere udsat på grund af coronarestriktionerne, men foreningen kunne glæde sig over et godt fremmøde af både privat- og erhvervsmedlemmer.

- Dette indikerede en interesse for foreningens arbejde, siger formand Stefan Karlborg efterfølgende.

Formanden konstaterede blandt andet i sin beretning, at det står klart at foreningen (efter sammenlægningen af Løkken Handelsstandsforening og Løkken turistforening, red.) har været en styrkelse af fællesskabet i Løkken.

Som 2018 har også 2019 været turbulent.

Det var nok ventet at tingene faldt mere på plads, og at dette ville give mere ro over driften.

- Året har nok snarere vist, at vi med denne forening kan skabe forandringer, og da i særdeleshed forbedringer i de aktiviteter og arrangementer vi står for eller er en del af. Så endnu en gang har de frivillige i foreningen rykket sammen og givet en skalle for byen, fællesskabet og fremtiden, lød det i beretningen.

Efter valg til bestyrelsen består denne nu af Rikke Christensen, Ulrik Troldborg (nyvalgt), Søren Larsen, Torben Andersen og Stefan Karlborg. Suppleanterne er Martin Nielsen og Henrik Nielsen (nyvalgt).

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste