Løkken Badehotel har førertrøjen i afstemning

08. februar 2018 kl. 07.59

Fire badehoteller i Hjørring Kommune er med i en webafstemning om at i top på en liste over de bedste badepensioner.

Blandt de 32 på afstemningslisten findes Hotel Løkken Strand, Løkken Badehotel, Villa Vest i Lønstrup samt Tannishus i Tversted.

Opdag Danmark står bag afstemningen, hvor interesserede kan gå ind på websiden og stemme på tre af disse kandidater. Der er også muligheden for at tilføje ens egen favorit.

Ferie på et badehotel har fået en renæssance i kølvandet på den store popularitet tv-serien Badehotellet har fået på TV2.

Når man har stemt er der mulighed for at se, hvem der indtil nu har fået flest stemmer, og her fører Løkken Badehotel foran Strandgaarden på Læsø.

De øvrige badehoteller fra Hjørrings kystturistområder ligger langt nede på listen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste