Billede beskrivelse

Lod med million-gevinst solgt i Hjørring

Skjold Burne mangler vinderen af Landbrugslotteriets hovedgevinst på to millioner kroner

30. januar 2019 kl. 14.58

HJØRRING: En borger - formentlig i Hjørring eller omegn - er blevet to millioner kroner rigere.

Carsten Frederiksen, indehaver af Skjold Burne i Hjørring, hang onsdag et ordentligt papskilt op i butikken, der signalerede, at loddet til den udtrukne hovedgevinst i Landbrugslotteriet er blevet købt i Hjørring-butikken.

Vinderen har endnu ikke meldt sig - gevinsten er vundet på lod nummer 201164.

Carsten Frederiksen er forhandler af både Landbrugslotteriet og Varelotteriet - og for få år siden solgte han såmænd også loddet til vinderen af hovedgevinsten i Varelotteriet, oplyser han.

Han regner med at åbne en flaske champagne, når vinderen indfinder sig.tn

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste