At prøve at padle på rescue-board er en populær træningFoto: Trygfondens livredderpatrulje
Livet her

Livreddere underviser børn i Tversted og Tornby

09. juli 2017 kl. 09:18
Børnene får også lov til at prøve hjertemassageFoto: Trygfondens livredderpatrulje
Et afsluttende diplom for gennemført livredderdag er også vigtigtFoto: Trygfondens livredderpatrulje

Hvis man her i ferien gerne vil have en rigtig god oplevelse med sine børn, så er der et par gode muligheder for dette. Det er Trygfondens Livredderpatrulje, der besøger Tversted Strand 13. juli fra kl. 10-14.00. Her vil man udføre sjove, lærerige lege og konkurrencer, der handler om badesikkerhed. Børnene vil desuden løse forskellige livredderopgaver, og det vil blive vist, hvordan man passer bedst på hinanden ved vandet.

Børnene vil desuden få testet deres viden om badesikkerhed. Men det er langt fra alt: Livredderne vil blandt andet redde en person op fra bølgerne, man kan på dagen komme i praktik som livredder, prøve livredderudstyr, kaste med redningskranse, ligesom børn og forældre sammen kan tage livreddertesten.

I knap 20 år har Trygfondens Livredderpatrulje rejst rundt på de danske strande hver sommer for at lære strandgæsterne om badesikkerhed. Programchef for sikkerhed i Trygfonden, Renè Højer, siger:

- Det handler alt sammen om gode vaner på stranden. Det er vores erfaring, at det er en god måde at få børn og voksne til at tale om badesikkerhed på. Og derfor er det hver sommer en fast del af vores indsats for at forebygge ulykker ved vandet.

LivredderPatruljen besøger omkring 50 strande rundt om i landet, så der er god mulighed for at møde dem, hvis man holder ferie i Danmark. Der findes cirka 200 specialuddannede livreddere, som i sommerperioden passer på badegæsterne på 35 strande og havnebade rundt om i Danmark. Hvis ikke man har tid til at følge hele programmet, men kun dele af det på den planlagte dag, siger Anders Myrhøj, chef for sekretariatet i Trygfondens Kystlivredning:

- Man kan altid møde Livredderpatruljen på en anden strand senere på sæsonen. Her kan man så gøre Livreddertesten færdig. Man skal bare tage sit livredderdiplom med, så kan livredderne sætte kryds for hver gennemført øvelse. Vi ser under alle omstændigheder frem til at møde en masse børn og voksne på strandene og være med til at give dem en sjov oplevelse.

Program for dagen: Tiderne er cirka tider:

10.00: Livredderne byder velkommen og præsenterer deres udstyr.

10.10: Demonstration af en redningsaktion.

10.20: Lær stranden at kende - livredderne forklarer om strandens forhold.

10.30-11.30: Aktiviteter for børn og forældre.

De 5 baderåd

1. Lær at svømme

2. Gå aldrig alene i vandet

3. Læs vinden og vandet

4. Lær stranden at kende

5. Slip ikke børnene af syne

Læs mere om sikkerhed ved og i vand på: www.respektforvand.dk og se alle steder livredderpatruljen kommer på besøg. I Nordjylland er det blandt andet Tversted, Tornby, Frederikshavn, Skagen og Løkken og flere.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu