Pernille Jespersen og Lone Due Bak præsenterer bøger, der handler om demens: både faglitteratur, skønlitteratur og billedbøger. Der vil også være mulighed for at snakke med fagpersoner. Foto: Martin Jørgensen Martin Jørgensen
Litteraturcafé om demens
Har du lyst til at høre, fortælle eller bare vide mere om demens?
Bibliotekar Pernille Jespersen og Lone Due Bak vil tirsdag d. 17. april kl. 10.30 præsentere en blanding af skønlitteratur for voksne, faglitteratur og billedbøger, hvori demens forklares for børn, og derefter vil der være tid til at tage en uformel snak om, hvad det betyder at have en demensramt tæt på. Det sker på Hjørring Bibliotek.
Der vil både være professionelle fagpersoner og helt almindelige mennesker at snakke med, lyder det. Biblioteket serverer kaffe, te og snitter, så af hensyn til beværtning, bedes man printe en gratis billet via billetten.dk. Sådan lyder opfordringen fra personalet på Hjørring Bibliotekerne.